Dyrevelfærd, kvalitet og et godt humør kendetegner Ville’s Slagtehus & Gårdbutik.
Med mere end 45 års erfaring som faglært slagter, ved Lars Ville hvad han vil – både når det gælder opdræt, slagtning, forarbejdning og salg af kvalitets-varer.
I december 1999 byggede Gitte og Lars Ville, i samråd med Fødevaredirektoratet, eget slagtehus og gårdbutik og åbnede forretningen den 1. november 2000.
I gårdbutikken kan man købe alle slags ferske slagtervarer lige fra skært kød til færdiglavede pølser og pålægsvarer.